|
Pressemedelelse fra Rejsefeber.dk 03.02.00
Rejsefeber vandt E-handelsprisen 2000
Børsen Online 03/02 2000 17:33
Opløbet om årets e-handelspris er slut og vinderne har netop fået overrakt deres priser af erhvervsminister Pia Gjellerup.
I hver af prisuddelingens 3 kategorier blev der fundet én vinder blandt tre nominerede. Derudover blev der - ligeledes i hver
af de 3 kategorier - uddelt en specialpris sponsoreret af Jubii.
Prisoverrækkelsen skete på en konference om e-handel i Falkoner Centeret, København, i dag torsdag.
139 forskellige virksomheder har tilmeldt sig og blandt dem, har juryen tildelt prisen for bedste virksomhed, der udelukkende
er baseret på e-handel, til ToyCity. Virksomheden har, ifølge juryen, lavet en komplet og ambitiøs e-handelsløsning, hvor der er
noget at spare for kunderne. Administrerende direktør i ToyCity, David Popik, ser prisen som en anerkendelse af hans og
medarbejdernes arbejde og tilmeldte sig i sin tid fordi han synes, at ToyCitys koncept er så unikt, at han så vinderchancer
med det samme.
Prisen for den bedste business to business e-handelsløsning går til NEM Computer, der med juryens ord har en flot opsat side,
med et udvalg på internationalt niveau, der også giver klare fordele til kunderne. I NEM gruppen er det klart NEM Computer,
der har den største vækst, fortæller Ulrik Nielsen, marketing direktør. Han tilmeldte NEM Computer til konkurrencen om årets
e-handelspris, fordi han synes det var et seriøst projekt, hvor man kunne blive bedømt på de rigtige parametre.
Juryen har bedømt de nominerede hjemmesider udfra 30 forskellige kvalitetskrav.
Den sidste kategori er e-handelsløsninger business to consumer og her tilfalder prisen Rejsefeber A/S, for en utroligt
overskuelig hjemmeside, med gode søgefunktioner og mange relevante features, så som vejrudsigter, valutaoplysninger, guides
og andet. Rejsefeber A/S er en del af Scandinavia Online (SOL) og har eksisteret siden april 1999. Webmaster Jesper Nielsen tilmeldte
Rejsefeber A/S i håb om at vinde og fordi han synes det var en seriøs konkurrence.
Formålet med konkurrencen har været at øge fokus på e-handel og e-handelsløsninger. E-handelsprisen 2000 er blevet givet
til de danske virksomheder, der har anvendt Internet teknologi til at udvikle de mest innovative og resultatbringende
e-handelsløsninger.
Læs mere om E-Handelsprisen
Om Rejsefeber.dk
Rejsefeber.dk er et internetbaseret rejsebureau etableret i Skandinavien. Hos
Rejsefeber.dk kan kunden planlægge, bestille og betale sin rejse online. Frem
for alt sælger Rejsefeber.dk pakkerejser, flybilletter, hotelophold og billetter
til kulturarrangementer. Virksomheden er delejer i bl.a. Box Office og Ticket
Service, som begge sælger billetter til kulturarrangementer i udlandet.
Rejsefeber.dk er et datterselskab til Skandinavisk Reisefeber AS som ejes af
Northzone Ventures, Catella IT, Scandinavia Online (SOL) og SBS New Media.
Rejsefeber.dk vandt den danske e-handelspris 2000.
Yderligere information findes her
For yderligere information kontakt venligst:
Thomas Elsgaard, direktør Rejsefeber.dk
Telefon: 70 22 70 26 lokal 14
Email: thomas@rejsefeber.dk
Fredrik Kinnunen, Salg & Marketing Manager Rejsefeber.dk
Telefon: 70 22 70 25 lokal 15
Email: fredrik@rejsefeber.dk
» Tilbage til Presseinformation
|