|
Pressemedelelse fra Rejsefeber.dk 7.11.01
Danskerne rejser igen - men til nye destinationer
Siden den 11 september er der sket en tydelig forandring af danskernes valg af
destinationer: hvor man tidligere valgte Egypten, Florida eller Caribien som
vinterdestination, er trenden tydelig mod flere rejsende til Thailand,
Indonesien/Bali og Portugal.
Af storbydestinationerne er London og Paris stadig danskernes absolut mest
foretrukne rejsemål, men byer som Lissabon, Rom, Prag og de helt nære
destinationer som Stockholm, Oslo og Berlin er kraftigt på vej op. New York, Los
Angeles og Milano ligger forklarligt nok lavere end normalt.
"Det er meget tydeligt hvad vores kunder og medlemmer kigger på og søger efter
på sitet, og vi oplever også at man ofte vælger en luksusweekend i f.eks London,
når man nu ikke rejste en uge til Florida. Rejselysten mangler ikke, men det
skal være trygt og i orden", siger Thomas Elsgaard, direktør i Rejsefeber.dk
"Vores store fordel er at vi hurtigt kan lave vores produktion om, og på denne
måde kunne servicere det nye marked, da vi arbejder i realtid på internettet.
Vores konkurrenter har det sværere, med kataloger som er lavet for måske et
halvt eller sågar et helt år i forvejen", afslutter Thomas Elsgaard.
Om Rejsefeber.dk
Rejsefeber.dk er et internetbaseret rejsebureau etableret i Skandinavien. Hos
Rejsefeber.dk kan kunden planlægge, bestille og betale sin rejse online. Frem
for alt sælger Rejsefeber.dk pakkerejser, flybilletter, hotelophold og billetter
til kulturarrangementer. Virksomheden er delejer i bl.a. Box Office og Ticket
Service, som begge sælger billetter til kulturarrangementer i udlandet.
Rejsefeber.dk er et datterselskab til Skandinavisk Reisefeber AS som ejes af
Northzone Ventures, Catella IT, Scandinavia Online (SOL) og SBS New Media.
Yderligere information findes her
For yderligere information kontakt venligst:
Thomas Elsgaard, direktør Rejsefeber.dk
Telefon: 70 22 70 26 lokal 14
Email: thomas@rejsefeber.dk
Fredrik Kinnunen, Salg & Marketing Manager Rejsefeber.dk
Telefon: 70 22 70 25 lokal 15
Email: fredrik@rejsefeber.dk
» Tilbage til Presseinformation
|