vietnam:
storby, shopping og eventyr
Fra asiatisk storby til eventyrlige oplevelser i naturen. I Vietnam er det muligt at kombinere din ferie på flere måder. Er du til kultur, natur, strande eller aktiv ferie, så er Vietnam det rette sted. Landets befolkning er kendt for sin gæstfrihed og man føler sig velkommen lige meget, hvor i landet man befinder sig.
Hos rejsefeber.dk finder du ikke den færdige rejse fra A til Z, men vi tilbyder dig enten flybilletten t/r eller vores startpakke, hvor de første 2 nætter på hotel er på plads hjemmefra - men så ikke mere. Hvis du tale med os om rejsen til Vietnam, ring vores kundeservice på 70 22 70 25.
Flybillet til Hanoi
Se konkrete forslagFlybillet til Ho Chi Minh City
Se konkrete forslagStartpakke 14 dage
Se dagsprisen
HANOI
Hvis du ønsker at besøge det nordlige Vietnam, så anbefaler vi at du flyver til Hanoi.
Selve byen er værd at bruge nogle dage på, da der findes masser af interessante seværdigheder.
Selvom Hanoi i flere omgange er blevet ødelagt, så har den formået at bevare sin arkitektoniske arv.
Byen er præget af levn fra fortiden, som f.eks. Ho Chi Minh-mausoleet, Pagoden og krigsmuseet.
En sjov måde at opleve Hanoi på er, at tage byens cykeltaxi, de såkaldte ”Cyclo”.
Er du til shopping så kan du tage til Dong Xuan markedet., hvor der handles med alt: Silke, kurve, krydderier, dyr. Gaderne i Hanoi havde engang navne efter de erhverv, der fandtes i dem. I dag finder du stadig gaderne, Silkegade, Nuddelgade og gaden for traditionel medicin.
HO CHI MINH...
Ho Chi Minh City (Saigon) er den største by i Vietnam og ligger i syd. Byen er en pulserende metropol og en helt anderledes oplevelse end Hanoi. Byen er en storby som aldrig sover og overalt oplever du et vrimmel af liv.
Du kan her besøge Notre Dame katedralen, Giac Lam Pagoda og præsidentpaladset. Eller lægge vejen forbi Cho Lon, den kinesiske bydel som sprudler af liv med markeder, gadehandler og restauranter.
Det vietnamesiske køkken består af utrolig mange nationalretter som er varierende og lækre. Hvis du tør, så prøv en af de mere specielle retter som kobra slange!
...med omegn
Overalt i Vietnam finder du masser af fascinerede templer, det gælder bare om at gå på opdagelse.
Ca. 90 km uden for Ho Chi Minh ligger Cao Dai, hvor det er en oplevelse af at overvære en af ceremonier som finder sted. Et andet tempel som kan være et besøg værd er Gia Lam fra det 17. århundrede.
Selvom mange spor er slettet efter Vietnam-krigen, så er det stadig muligt at opleve Cuc Hi tunnellerne, som især blev brugt af Viet Cong-bevægelsen under krigen. Tunnelerne strækker sig over 200 kilometer og husede i sin tid flere tusinde soldater. Tunnelerne blev i sin tid gravet med simple redskaber af landsbybeboere. Tunnellerne ligger ca. 35 km. uden for Ho Chi Minh.
mekong
Den store Mekong flod danner et netværk af flodarme som løber ud i det kinesiske hav. Langs de mange bifloder bor indbyggere og deres liv kan opleves, når man sejler rundt. Området er en verden helt for sig selv. Deltaet er kendt for sine flydende markeder, hvor al verdens ting kan købes. Det er helt fantastisk samtidigt at opleve hvorledes de mange både formår at manøvrere sig uden om hinanden.
Naturens mesterværker
Sydvest for Hanoi ligger Vietnams mest berømte og ældste nationalpark. I Cuc Phuong kan du opleve masser af planteliv, omkring 130 forskellige fuglearter og over 70 forskellige arter af pattedyr, som leoparder, bjørne osv. Her finder du yderligere et centre for truede abearter.
Et andet naturskønt område er den smukke Halong Bugt, som ligger nogle timer fra Hanoi. Bugten er fyldt med kalkformationer der skyder op overalt i det rolige vand. De skovbevoksede øer i Halong Bugten, har grotter, som indeholder farverige variationer af drypsten, skabt af naturen. Grotterne kan du besøge med båd eller kajak. Cat Ba er den største ø i Halong bugten. På selve øen ligger der små byer, hvor du kan overnatte.