Grupperejse & Firmatur Dubrovnik
Dubrovnik har mange soltimer og det klareste blå vand. Et perfekt sted at tage til på en firmatur, grupperejse eller konferencerejse for at hvile og samle kræfter. Med under 50.000 indbyggere er Dubrovnik en lille by, og antallet af turister overstiger indbyggertallet. Byen ligger længst nede på Kroatiens fremskudte kyst i en vig med krystalklart vand, så byen ser fantastisk idyllisk ud. Helt klart Balkans smukkeste by – måske endda verdens?
Hvorfor booke sin personalerejse med os?
Læs mere om firmature med Rejsefeber her.
Den gamle by er omgivet af en seks meter tyk bymur, som I kan tage en to kilometer lang rundtur på. Fra muren er udsigten perfekt, med både overblik af de røde hustage og af Adriaterhavet. Når I går her, forstår I, hvorfor dette anses for at være én af verdens smukkeste byer. På turen er der caféer og små steder, hvor I kan få noget køligt at drikke og tage en pause. Tag også en bådtur ud til nogle af de nærliggende øer. På Lokrum kan I udforske øens fort og bade i en grøn lagune. På øen Cavtat er der fine strande og hyggelige restauranter.