Grupperejse & Firmatur Åre
Åre – en af Sveriges majestætiske perler - er perfekt for jer, der skal afholde konference eller arrangere en grupperejse. Her er konferencefaciliteter året rundt og jeres møde kan oven i købet kombineres med frisk luft, shopping, god mad og oplevelser. Hos Rejsefeber er vi eksperter inden for vores område og vi gør altid vores yderste for at finde de guldkorn, der passer jeres gruppe bedst.
Hvorfor booke sin personalerejse med os?
Læs mere om firmature med Rejsefeber her.
Tænker man på Åre, tænker man skiløb. Det er ikke unaturligt, da området er berømt for netop dette. Her er hele 114 pister og 43 lifter at vælge imellem. Der er pister i alle sværhedsgrader, så alle i jeres gruppe kan være med. Hvis du ikke står på ski, har stedet meget andet at tilbyde! Hvad siger du til at lade adrenalinet pumpe i kroppen med en tur med hundeslæde eller tage på snescootersafari sammen inden det er tid til afterskiing? I kan også tage af sted i sommersæsonen og nyde vandreture i mystiske skove og på skønne fjelde. Sveriges højeste vandfald findes også her og det kan besøges året rundt. Om vinteren er vandfaldet en gigantisk frossen skulptur, der minder om et smukt maleri. Om sommeren fosser vandet til gengæld i fascinerende kaskader og med en næsten hypnotisk hastighed. Man kan se regnbuer i disen og lyden af vandet har en meditativ virkning på humøret. I Åre finder du også en chokoladefabrik, stearinlysmagere, glasblæsere, hyggelige brugskunst- og tøjbutikker og en ølbar, hvor der serveres lokale specialøl til maden. Ja, vi vil påstå, at Åre har det meste! Smuk natur, golfbaner, unikke muligheder for shopping, et bredt udvalg af restauranter – og naturligvis afterski!
Søger du og din gruppe en rejse helt ud over det sædvanlige? Vil I kunne komme hjem til hverdagen og prale med noget virkelig enestående? Den klarer vi også! Konferencer i oppustelige igloer, isskulpturering, gastronomiske middage på fjeldet, overnatning på en elgfarm og mountaincarting er alle usædvanlige aktiviteter, der gør grupperejsen exceptionel og uforglemmelig.
Kontakt os, og få et tilbud på en perfekt firmatur, gruppe- eller konferencerejse til virksomheden!