Grupperejse & Firmatur Reykjavik
Reykjavik er mindre end Malmø, ligger afsides og har et fuldstændigt upålideligt vejr, som skifter på et splitsekund. Her kombineres spændende arkitektur med urtiden. Her regerer naturen. Det ryger fra undergrunden, men husene mangler skorstene. Fra tårnet på den unikke Hallgrímskirkja er der en fantastisk udsigt over byen. En konferencerejse til Reykjavik er ikke fuldendt uden et bad i Den Blå Lagune, og en tur på islænderheste er noget, som selv dig, der ikke er vant til at ride, vil sætte pris på. Finanskrisen i 2008 gjorde, at det tidligere så høje prisniveau på Island er faldet, og Island er nu virkelig et prisvenligt rejsemål for en firmatur, konference- eller grupperejse.
Hvorfor booke sin personalerejse med os?
Læs mere om firmature med Rejsefeber her.
Den modige kan teste ølsorten Hvalur, hvis hovedingrediens er hval. Øl var forbudt helt frem til 1989, men nu produceres en hel del islandske ølsorter på lokale bryggerier. Centralt i Reykjavik ligger Laugardalur, hvor du kan bade udendørs året rundt – en perfekt form for afslapning på konferencerejsen. Her tager islændingene gerne selv hen og svømmer i fritiden.
Test hummersuppen på Sægrefinn nede ved havnen, eller følg shoppinggaden Laugavegur mod Austurstræti og de små tværgader med de mange caféer. De berømte islandske trøjer finder du hos Handprjónasamband, den islandske håndstrikkeforening på Skólavörðustígur.