Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål herunder.

01 Bestil og betal
  • Hvor mange personer kan jeg bestille for?

    Du kan bestille op til 9 personer online. Hvis I er flere, beder vi dig venligst kontakte vores gruppeafdeling. Her kan du få et tilbud på din grupperejse, hvadenten I er en stor familie, et firma eller måske en forening.

  • Hvor langt frem i tiden kan jeg bestille?

    Hos os kan du bestille flybilletter med afrejse inden for 10-12 måneder..

    For pakkerejser og hoteller gælder ofte det samme. I undtagelsestilfælde har vi ikke lagt alle hotelpriser ind i systemet endnu, eftersom vi kontinuerligt arbejder med at finde de bedst mulige priser.

  • Kan jag foretage en foreløbig bestilling?

    Nej, på rejsefeber.dk kan du ikke foretage foreløbige bestillinger.

  • Hvad sker der ved en dobbeltbooking?

    Hvis bestilleren eller en anden person foretager flere bookinger med samme fly, med samme navn og samme e-mailadresse, kan flyselskabet automatisk afbestille samtlige bookinger. Flyselskabet tager ikke hensyn til, hvordan bookingerne er foretaget, det vil sige, om det er et eller flere rejseselskaber, som har foretaget identiske bookinger. For at undgå dobbeltbookinger bør man altså ikke foretage sammen booking hos forskellige rejsebureauer eller websider.

  • Kan jeg bestille en rejse, hvis jeg er under 18 år?

    For at bestille en rejse på vores webside skal du være over 18 år.

  • Hvilke betalingsalternativer findes der?
    Vi accepterer Dankort, Visa, Diners, American Express, Eurocard og Mastercard.
    Betaling med Visa, Diners, American Express, Eurocard og Mastercard vil blive tillagt et kortgebyr.

    Visa Electron kan ikke benyttes til betaling

    Bemærk venligst at der kun kan benyttes kort der er tilknyttet en dansk bank.

     

  • Er det sikkert at betale med kreditkort på nettet?

    På rejsefeber.dk kan I trygt betale med kort. Vi anvender en førende leverandør af betalingstjenester via internettet. Vores leverandør er certificeret af banker og kortindløsere til at håndtere betalingstransaktioner på højeste sikkerhedsniveau.

  • Hvordan får jeg min bekræftelse/mine billetter?

    Du modtager din bekræftelse med vedhæftet flybillet/hotelvoucher i din e-mail i forbindelse med købet. Hvis den ikke dukker op, skal du kontrollere, at den ikke er landet i papirkurven på grund af eventuel spambeskyttelse.

    BEMÆRK! Har du kun købt hotel på vores webside, modtager du bekræftelsen fra vores partner hotels.com.

    Hvis du har ændret en rejse, modtager du nye rejsedokumenter, som bliver sendt til dig.

    Hvis du ikke har modtaget din bekræftelse inden for 24 timer (hvis ikke andet er angivet), beder vi dig sende et spørgsmål til ordrer@rejsefeber.com.

    Det er vigtigt, at du udskriver samtlige dokumenter og medbringer dem på rejsen. Hvis du mangler en gyldig voucher, kan du blive nægtet adgang til hotelværelset ved ankomsten.

02 Ændring og afbestilling
  • Kan jeg ændre min bestilling?

    Reglerne for ombookning af fly varierer afhængigt af billettype og flyselskab. De fleste flyselskaber tillader ikke navneændring/navnekorrigering.

    Hotelværelser, som beskrives som "non-refundable" og "advance purchase", kan ikke ændres eller afbestilles. Det fremgår ved bestillingen, om du har bestilt denne type værelseskategori.

    De fleste events, så som teaterbilletter, fodboldbilletter etc., kan ikke ændres.

    Sende et spørgsmål til ordrer@rejsefeber.com, så ser vi, hvilke muligheder der foreligger.

    En ombookning eller navneændring vil altid udløse en ekstraomkostning. I vores rejsevilkår kan du læse mere om ombookning.

    Hvis der foretages en ændring, modtager du nye rejsedokumenter, som sendes til den e-mailadresse, du oplyste ved bestillingen.

  • Kan jeg afbestille min rejse?

    Rejser, som er bekræftet og betalt, kan som regel ikke afbestilles og tilbagebetales. Hotelværelser, som beskrives som "non-refundable" og "advance purchase", kan ikke ændres eller afbestilles. Det fremgår ved bestillingen, om du har bestilt denne type værelseskategori.

    Du er velkommen til at sende et spørgsmål til ordrer@rejsefeber.com, så tjekker vi afbestillingsreglerne for din rejse.

    Vi anbefaler, at du i forbindelse med bestillingen tegner Rejsefebers Flex-afbestillingsforsikring. Med Rejsefebers Flex-afbestillingsforsikring forsikrer du dig mod alle uforudsigelige hændelser og har mulighed for at afbestille uden krav om lægeerklæring. Afbestilling kan foretages op til 5 timer før afrejse.                  

    Ved afbestilling kræver vi skriftlig godkendelse. Afbestilling, som sker uden for vores åbningstider, skal foretages direkte til flyselskabet, hotellet eller øvrige leverandører, og det skal ske inden afrejsen.

03 Fly
  • Hvilke navne skal jeg angive i min flybooking?

    Det er vigtigt, at du angiver samtlige de rejsendes fornavne og hele deres efternavn præcis som det står i passet. Hvis navnet er stavet forkert, kan I blive nægtet indcheckning/ombordstigning. Oplys navnene jf. følgende information:

    Fornavn: Samtlige fornavne jf. passet.
    Efternavn: Samtlige efternavne jf. pas.

    Se venligst nedenstående eksempel:    
    Navn i passet: SØRENSEN JØRGEN ERIK HENNING
    Fornavne, når du bestiller: JØRGEN ERIK HENNING
    Efternavn, når du bestiller: SØRENSEN

    Generelt kan man ikke ændre navn på flybilletter, så det er vigtigt, at det bliver korrekt jf. passet.

    Når du modtager din billet, kan dit navn se lidt anderledes ud, hvis du har æ, ø eller å i navnet. Årsagen er, at sproget, som anvendes i flybookingsystemet, er engelsk. For at vores danske bogstaver Æ, Ø og Å kan fungere i disse systemer, skal de oversættes. Æ bliver til AE (nogle gange A), Ø bliver til OE (nogle gange O), og Å bliver oftest til AA (nogle gange A).

  • Hvad gør jeg hvis jeg har særlige ønsker?

    Du kan fremføre særskilte ønsker til flyselskaber om fx specialkost eller siddeplads. Hvis jeres ønske er afgørende for jeres rejse, beder vi jer kontakte os, før I bestiller rejsen.

    Bemærk, at vi aldrig kan garantere ønsker, vi kan kun fremføre dem for flyselskabet. Gebyret for personlig service tilbagebetales ikke ved afbestilling, eller hvis flyselskabet afviser din forespørgsel.

    Vælg personlig service i forbindelse med onlinebestillingen. Send et spørgsmål til ordrer@rejsefeber.com.

    I forbindelse med online-checkin hos de respektive flyselskaber kan du i mange tilfælde vælge siddeplads, ofte mod et gebyr.

     

     

  • Hvor meget bagage må jeg tage med mig?

    Bagagereglerne varierer fra flyselskab til flyselskab. Stadig flere flyselskaber tager i dag ekstra betaling for bagage på deres billigste flybilletter. På din bekræftelse finder du det, der gælder for netop din rejse. Du kan altid se de gældende regler på flyselskabets webside.

    Bemærk, at der ved indenrigsflyvninger i USA ofte tillades mindre vægt for bagage end på internationale strækninger. Det er derfor vigtigt, at du kontrollerer bagagevægten på samtlige flystrækninger.

    Hvis du har en flybillet, som omfatter flere forskellige flyselskaber, er det vigtigt, at du kontrollerer, hvad der gælder for alle involverede flyselskaber, og derefter følger reglerne for det flyselskab med den lavest tilladte vægt.

    Rejsefeber har desværre ikke mulighed for at tilføje ekstra bagage, hvis du allerede har bagage inkluderet i din billet.

    Her finder du links til vores mest populære flyselskaber. Hvis dit flyselskab ikke er med på listen, bedes du kontakte os på ordrer@rejsefeber.com.

    Aer Lingus

    Aeroflot

    Aerolineas Argentinas

    airBaltic

    Air Canada

    Air China

    AirFrance

    Air India

    Air Malta

    Air Mauritius

    Aeromexico

    Air New Zealand

    Alitalia

    All Nippon Airways

    American Airlines

    Austrian

    British Airways

    Brussels Airlines 

    Caribbean Airlines

    Cathay Pacific  

    Czech Airlines

    China Airlines

    China Southern

    Delta

    Egyptair

    EL AL

    Emirates

    Ethiopian

    Etihad Airways

    Finnair  

    Garuda Indonesia

    Gulf Air

    Iberia

    Icelandair

    Jet Airways

    Kenya Airways

    Korean Air

    Kuwait Airways

    KLM

    LOT Polish Airlines

    Latam Airlines

    Lufthansa

    Malaysia Airlines

    Norwegian

    Oman Air

    Qantas

    Qatar Airways

    Royal Air Maroc

    SAS

    Singapore Airlines

    South African Airways

    Swiss

    TAP Air Portugal

    Thai Airways

    Tunisair

    Turkish Airlines

    United

    Virgin Atlantic

  • Hvilke regler gælder der for specialbagage?

    Specialbagage omfatter fx: ski, golftasker, våben, musikinstrumenter etc. Hvis jeres ønske er afgørende for jeres rejse, beder vi jer kontakte os, før I bestiller rejsen.

    De fleste flyselskaber ønsker, at man laver en forespørgsel, hvis man ønsker at medbringe specialbagage på rejsen. Vi har brug for at kende vægt og mål (længde x højde x bredde) på udstyret for at lave denne forespørgsel. Det kan tage et par dage at få svar fra flyselskabet.

    Bemærk, at vi aldrig kan garantere ønsker, vi kan kun fremføre dem for flyselskabet. Gebyret for personlig service tilbagebetales ikke ved afbestilling, eller hvis flyselskabet afviser din forespørgsel.

    Prisen for transport af bagagen opkræves separat og betales direkte til flyselskabet i lufthavnen.

    Vælg personlig service i forbindelse med onlinebestillingen. Kontakt os på ordrer@rejsefeber.com.

    For aktuel information om hvilke regler der gælder for netop det selskab, I skal rejse med, bedes du se det respektive flyselskabs bagageregler – klik her.

  • Hvordan bestiller jeg en rejse til et spædbarn?

    Børn der ikke er fyldt to år, bookes som spædbørn. Dette gælder hele rejsen, dvs. at barnet ikke må være fyldt to år, inden rejsen er afsluttet. Hvis barnet fylder to år i løbet af rejsen, skal der bookes en børnebillet til hele rejsen.

    Imaginære navne på spædbørn accepteres ikke. Det er ikke muligt at foretage en booking til et barn, der endnu ikke er født, eller til en person, du ikke kender navnet på. Man kan altså ikke foretage en booking på vores hjemmeside og oplyse fx "baby" som navn, eftersom det korrekte navn jf. passet skal angives ved bestillingen.

    Vi kan ikke garantere, at børn, der ikke er med fra starten af bestillingen, er garanteret plads på flyet. Det er ikke altid teknisk muligt at tilføje et spædbarn til en allerede eksisterende booking.

    Et spædbarn kan ikke tilføjes til en delvist udnyttet booking. Hvis forældrene fx er rejst til et andet land for at føde og har en tur/retur-billet, så er det ikke muligt at tilføje spædbarnet til returrejsen. Det er heller ikke muligt at tilføje et spædbarn alene i en separat booking. Det er nødvendigt at købe en ny enkeltbillet til en voksen og spædbarnet.

    Et spædbarn har heller ikke eget sæde, men sidder på forældrens knæ.

  • Er der børnerabatter?

    Vi tilbyder samme rabatter som flyselskaberne. Oftest er der børnerabatter for børn i alderen 0-11 år. Disse rabatter vises i så fald, når du foretager din bestilling.

  • Må jeg tage dyr med på flyet?

    Mindre selskabsdyr, som hund og kat, kan nogle gange medbringes på flyvningen, hvis de rejser i bur eller taske. Antallet af dyr om bord er begrænset, og flyselskaberne opkræver normalt et ekstra gebyr for dyr, dog ikke førerhunde. Hvis du har denne type forespørgsel, beder vi dig kontakte flyselskabet direkte.

  • Hvilke regler gælder der ved mellemlandinger?

    Der kan i visse tilfælde forekomme tekniske mellemlandinger. Dette indebærer fx, at flyet skal tankes op, eller der skal skiftes besætning. Oftest bliver passagererne siddende i flyet, men det kan forekomme, at man skal stige af flyet.
     

    Er der tid nok til at skifte fly ved min mellemlanding?
    Tidsrummet til flyskift mellem forskellige fly er lagt ind i reservationssystemet og kontrolleres af de respektive flyselskaber, som I har bestilt billetter hos. Hvis der skulle opstå en eventuel forsinkelse, skal I kontakte flyselskabet i den aktuelle lufthavn for at få hjælp til på bedste vis at nå frem til jeres slutdestination.

    Hvis I har bestilt flere enkeltbilletter og returrejser med forskellige selskaber og forskellige bookingnumre, er I selv ansvarlige for, at der er tid nok til at skifte fly. Sørg for, at I har god tid, hvis I bestiller på denne måde.

  • Hvad sker der, hvis jeg modtager en ændring til tidsplanen?

    Flyselskaberne foretager nogle gange ændringer i deres tidsplaner. I de tilfælde, hvor vi får information om en tidsplansændring, bliver du normalt informeret om dette pr. e-mail, som vil indeholde den nye tidsplan. Den sendes til den e-mailadresse, som du angav ved bestillingen. Som rejsende bør du derfor løbende kontrollere, om du har modtaget e-mail fra os. Tjek også din spam-mappe, så du ikke overser vigtig information vedrørende dine rejse.

    Det er den rejsendes ansvar at kontrollere tidsplansændringer. Rejsefeber er ikke ansvarlige for tidsplansændringer eller aflyste fly, som foretages af flyselskaberne, eller eventuelle meromkostninger, som påløber i forbindelse med tidsplansændringer.  Det er derfor vigtigt altid at kontrollere afrejsetider hos flyselskabet inden afrejse.

  • Hvornår skal jeg senest checke ind?

    Kunden er ansvarlig for at møde frem i lufthavnen i god tid inden afrejse. Tænk over, at der kan være lange køer til indcheckning og sikkerhedskontroller, og at man også skal tage med i beregningen, at der kan ske noget på vejen til lufthavnen. Vigtigt: Tænk over, at en forsikring ikke dækker udgifter i forbindelse med missede fly, hvis årsagen er for sen indcheckning.

    Mange flyselskaber åbner for checkin på deres websider 22-30 timer før afrejse. Ved spørgsmål om online-checkin henviser vi til det flyselskab, som du skal flyve med. I mange tilfælde kan man også checke ind via automater i lufthavnen, ellers skal du gøre det ved flyselskabets skranke.

    Vi anbefaler, at du ankommer til lufthavnen:

    - Ved rejse indenfor Danmark: 1,5time før afrejse
    -  Ved rejse til øvrige rejsemål*. Mindst 2 timer før afrejse

    *) Ved rejser til USA : 3 timer før afrejse

  • Skal jeg rejse i den rækkefølge, som billetten angiver?

    Ja, du skal bruge et print af din flybillet på de strækninger og i den rækkefølge, som er angivet på billetten. Hvis en rejsende ikke dukker op, fx på første strækning, annulleres hele billetten.

  • Hvad inkluderer flyprisen?

    De fleste lufthavnsafgifter er inkluderet i flybilletten. Der kan dog påløbe en lokal lufthavnsskat/-afgift i visse lufthavne i verden, fx i Thailand. Den skal betales i den lokale valuta på destinationen og kan ændres med kort varsel. Afgiften varierer og opkræves af de respektive landes luftfartsmyndigheder. Rejsefeber kan ikke administrere denne afgift og heller ikke holdes erstatningsansvarlige.

    Transferudgifter
    Transferudgifter til fx bus ved skift til anden lufthavn indgår ikke i rejsens pris. Den rejsende står selv for denne udgift.

  • Hvad er mit ansvar, når jeg bestiller fly?

    Kunden er forpligtet til:

    • at kontrollere, at den rejsendes navn i bookingen er stavet præcis som i den rejsendes pas.

    • så snart bekræftelsen modtages at kontrollere, at oplysningerne er korrekte, og at meddele uklarheder omgående til Kundeservice.

    • at kontakte Kundeservice, hvis man ikke har modtaget en bekræftelse via e-mail inden for 24 timer. Rejsefeber er ikke ansvarlige for eventuelle meromkostninger, der opstår som følge af, at kunden ikke informerer Rejsefeber inden for tidsfristen.

    • at oplyse korrekt e-mailadresse samt holde øje med den, da Rejsefeber kommunikerer via denne kanal.

    • at kontrollere visumregler og vaccinationer, som kræves til rejsen.

    • at kontrollere passets gyldighedsperiode, visse lande kræver, at passet er gyldigt i 6 måneder efter indrejse.

    • altid at kontrollere aktuelle flytider inden afrejsen, da disse kan ændre sig med kort varsel. Dette gælder også for hjemrejsen.


    Ved spørgsmål kan du kontakte Kundeservice på ordrer@rejsefeber.com.

  • Hvad er blandede flyselskaber?

    Blandede flyselskaber betyder, at en rejse er sammensat af to enkeltbilletter, oftest med to forskellige flyselskaber, fx Norwegian på udrejsen og SAS på hjemrejsen. Det betyder, at hvis den ene flyrejse af en eller anden årsag ikke gennemføres som planlagt, annulleres/ændres den næste flyvning ikke automatisk. Du skal selv sørg for, at den anden billet bliver ombooket og må selv stå for eventuelle udgifter forbundet hermed. Kontakt Kundeservice på ordrer@rejsefeber.com, hvis du har brug for hjælp.

    Det er vigtigt at bemærke, fra hvilken lufthavn flyvningen afgår i de respektive lande, da dette kan være forskelligt mellem de to enkeltbilletter. Eksempelvis kan en rejse til London med Norwegian på udrejsen afgå fra lufthavnen London Gatwick, hvorefter man flyver med SAS på hjemrejsen fra London Heathrow.

  • Hvad sker der hvis jeg ikke møder op?

    Har du ikke afbestilt rejsen eller dele af denne, og/eller indfinder rejsedeltageren sig ikke på angivet tid og sted for ud- eller hjemrejsen, eller kan du ikke tiltræde eller fuldføre rejsen på grund af manglende rejsedokumenter, som fx gyldigt pas, nødvendige visa og vaccinationsattester etc., har Rejsefeber ret til at beregne dig den totale pris for rejsen og kan ikke stilles til ansvar for ekstra omkostninger i denne forbindelse.

    Hvis du udebliver fra anførte transporter, eller på anden måde undlader at udnytte de ydelser, som er bestilt, kan der ikke kræves godtgørelse for de ubenyttede ydelser.

  • Hvilke rettigheder har jeg som flypassager?

    Ved forsinkelser eller aflysning af flyafgange ydes der under normale omstændigheder, kompensation direkte til dig, enten i form af kuponer til mad og/ eller drikke, eller i form af hotelophold. I ekstreme tilfælde kan du blive kompenseret med kontant erstatning. 

    Dette sker direkte fra luftfartselskabet ifølge forordning EU 261/2004.  Læs mere her:

    https://www.forbrugereuropa.dk/koeb-og-rettigheder/rejser-og-ferier/flyrejser/   

  • Hvad sker der hvis flyselskabet går konkurs?

    Ved køb af en pakkerejse (ved pakkerejse forstås en kombination af mindst to af følgende elementer: Transport, indkvartering eller anden turistmæssig ydelse), er det i henhold til Pakkerejseloven, Rejsefebers ansvar at din rejse gennemføres.

    Omfatter rejsen kun en flybillet, optræder Rejsefeber udelukkende som formidler for det/de benyttede luftfartselskaber, og sagen overgår til det pågældende selskab. I de fleste tilfælde vil du dog desværre ikke få dækket dine omkostninger.

  • Findes der en oversigt over flyselskaber med driftsforbud inden for eu?

    EU-Kommissionen har vedtaget en forordning (nr. 474/2006) med en liste over de flyselskaber, som har forbud mod at drive virksomhed i EU, dvs. en "sortliste" over flyselskaber fra tredjelande, som ikke må flyve til eller inden for EU. Klik på linket nedenfor for at se, hvilke flyselskaber der er tale om.

    ttps://ec.europa.eu/transport/modes/air/safety/air-ban_da

     

04 Hotel
  • Hvordan bestiller jeg hotel?

    Hvis du vil bestille en pakkerejse med fly og hotel, vælger du Fly og hotel i søgefeltet.

    Hvis du kun vil bestille hotel, vælger du Hotel i søgefeltet. Hvis du kun bestiller hotel via rejsefeber.dk, kommer du til vores partner hotels.com. Det er vigtigt at læse reglerne igennem for disse bestillinger. De har deres egen kundeservice og kan kontaktes på nummer 43 31 47 03.

  • Hvilke værelsestyper findes der?

    Forklaring af værelsestyper

    • Enkeltværelse = værelse til 1 person
    • Dobbeltværelse (twin) = værelse med 2 separate senge. Et twinværelse har to separate senge, som dog oftest står op ad hinanden, nogle gange med et lille bord imellem. Det er ikke altid muligt at skubbe sengene sammen i et twin rum.
    • Dobbeltværelse (double) = værelse med en stor seng til 2 personer. I et dobbeltværelse kan du regne med en stor seng, det som i f.eks. Frankrig kaldes for "Grand Lit" og i engelsksprogede lande ofte kaldet "Queen Size" og "King Size".
    • Tresengsværelse = værelse med 3 separate senge eller 2 senge og 1 ekstraseng eller 1 stor seng og 1 ekstraseng
    • Firesengsværelse = værelse med 4 separate senge eller dobbeltværelse med ekstrasenge


    BEMÆRK! Værelsestyperne "twin" og "double" kan aldrig garanteres, men er ønsker. Værelserne er altid beregnet til to personer. Noter venligst, at ikke alle hoteller har dobbeltværelser, og at det i sidste ende altid er receptionen på hotellet som fordeler værelserne.

  • Hvilke regler gælder der ved sen indcheckning?

    Hvis du ved, at du kommer til at checke ind efter kl. 18.00, beder vi dig kontakte hotellet, som du har booket, senest 24 timer inden afrejsen. Telefonnummer til hotellet finder du på din hotelvoucher.

    Det er dit ansvar at kontrollere hotellets åbningstider, så der er åbent, når du ankommer, samt meddele hotellet, at du kommer til at checke ind sent. Når du bestiller, finder du oplysninger om åbningstider på hotelinformationssiden.

  • Hvad sker der med hotellet, hvis flyet ankommer midt om natten?

    Ved pakkerejser: Tænk over, at hotelbestillingen gælder fra den dato, hvor flyet landet på rejsemålet. Hvis flyet lander efter midnat, har du altså ikke adgang til dit værelse før om eftermiddagen denne dag. Ønsker du dit værelse allerede ved ankomsten, skal du bestille en ekstra overnatning.

    Bemærk! Det er dit ansvar at kontrollere hotellets åbningstider, så der er åbent, når du ankommer, samt meddele hotellet, at du kommer til at checke ind sent.

  • Påløber der skatter og afgifter på hotellet?

    Der kan forekomme lokale skatter og afgifter på hotellet. Disse betaler du direkte til hotellet på stedet.

  • Må jeg tage dyr med på hotellet?

    Som regel tillader hoteller ikke at checke ind med selskabsdyr eller førerhund. Hvis dette tillades skal det fremgå i hotelbeskrivningen.

05 Events
  • Kan jeg køber eventbilletter?

    Vi samarbejder med ARTE Udland, som er en del af Resia Travel Group. ARTE Udland tilbyder event-billetter til hele verden.

    Du kan bestille direkte online - klik her

    Du kan også sende en forespørgsel på ordrer@rejsefeber.com vedrørende bestilling.

06 Transfer
  • Kan jeg bestille transfer?

    Vi tilbyder transfer på mange destinationer.

    Du kan sende en forespørgsel på ordrer@rejsefeber.com vedrørende bestilling.

07 Billeje
  • Kan jeg leje bil?

    Rejsefeber tilbyder billeje på over 8000 rejsemål i mere end 135 lande.

    Du kan sende en forespørgsel på ordrer@rejsefeber.com vedrørende bestilling.

08 Afbestillingsforsikring / Rejseforsikring
09 Pas, visum, indrejseregler og vaccinationer
  • Hvilke regler gælder for pas og visum?

    Den rejsende er selv ansvarlig for at kontrollere og skaffe de nødvendige papirer inden rejse, så som gyldigt pas, visum og forsikringer. Dette gælder også ved lufthavnsskift (der kan være påkrævet visum!) eller mellemlanding, hvor der kræves overnatning. For information om visum kontaktes de respektive landes ambassader.

    Den rejsende er selv ansvarlig for eventuelle omkostninger, som påløber på grund af mangler i ovenstående formaliteter, fx hjemtransport som følge af at pas/visum mangler.

    Mange lande kræver, at passet er gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejsedatoen. Viseringsregler ændrer sig ofte, så selvom du er rejst til et land tidligere og ikke har skulle indhente visum, er det klogt at kontakte landets ambassade//konsulat og tjekke igen.

    Obligatorisk id-kontrol af alle udenrigsrejsende er indført i Danmark, ikke bare ved indcheckning, men også ved gaten. Den rejsende skal kunne legitimere sig med et godkendt id-dokument, som skal stemme overens med billet og boardingkort. Denne ekstra kontrol foretages for at forhindre, at rejsende skal kunne skifte billet og identitet mellem indcheckning, sikkerhedskontrol og gate.

    De ny regler opfylder kravene i et EU-direktiv samt anbefalinger fra FN-organet Iaco.

     


     

  • Hvilke regler gælder der for rejser til eller via USA?

    Ved rejser til, fra og via USA er der mange omfattende sikkerhedskontroller, og vi anbefaler derfor at møde op i meget god tid i lufthavnen inden rejsen. Mindst 3 timer anbefales af bl.a. SAS. Ud over de almindelige kontroller kan passagerer blive bedt om at tænde for medbragt elektronisk udstyr ved gaten for at vise, at det fungerer normalt. Derfor skal alle tablets, computere og telefoner, som medbringes, have tilstrækkeligt med batteri. Du vil desuden blive bedt om at angive adressen på hvor du skal opholde dig under dit ophold i USA, så vi anbefaler at have alle nødvendige papirer ved hånden.

    Ved rejser til/fra USA og ved mellemlanding i USA skal flyselskabet og toldmyndighederne bruge følgende oplysninger:

    1 – ESTA (Electronic System for Travel Authorization)
    2 – SFPD (Secure Flight Passenger Data)
    3 – APIS (Advanced Passenger Information System)

    ESTA

    ESTA er en indrejsetilladelse, som I selv skal udfylde og ansøge om i god tid før afrejse. ESTA-ansøgningen skal udfyldes af alle danske og nordiske statsborgere. Som dansk statsborger kan man normalt rejse til USA som turist uden visum, hvis opholdet er kortere end 90 dage.

    Hvis du som dansk statsborger har været på rejse i Irak, Iran, Syrien eller Sudan efter den 1. marts 2011, kan du pr. 21. januar 2016 ikke længere rejse ind i USA på en ESTA-godkendelse. Fremover skal du have et rigtigt visum – udstedt af den amerikanske ambassade i København. Det samme gælder danske statsborgere, som har dobbelt statsborgerskab i enten Irak, Iran, Syrien, Sudan eller Yemen.

    Er du ikke dansk statsborger, anbefaler vi, at du kontrollerer, hvilke regler som gælder for din rejse til USA direkte med den Amerikanske ambassade.

    Vigtig information! Fra 01 april 2016 skal alle rejsende, som benytter ESTA, fremvise et biometrisk pas. Passet skal ud over informationen om passets ejer indeholde ejerens biometriske kendetegn og underskrift. Alle pas, som er udstedt til statsborgere i de nordiske lande efter 2012, bør opfylde dette krav. Hvis man skal rejse til USA og ikke har et biometrisk pas, bør man ansøge om nyt pas eller ansøge om visum på den amerikanske ambassade. 

    Husk, at der kræves en ESTA-ansøgning hvis du rejser via USA videre til et andet land!

    Den enkelte rejsende er selv ansvarlig for at angive oplysninger via ESTA absolut senest 72 timer før afrejse. ESTA gælder derefter for et ubegrænset antal indrejser i to år. Hvis du får nyt pas, skal du indsende en ny ESTA-ansøgning.

    Denne formular erstatter fremover immigrationsblanketten, som blev uddelt på flyet (blanketten kan dog stadig blive uddelt om bord, og i så fald skal den udfyldes). Blanket til toldmyndighederne fås om bord og skal stadig også udfyldes inden hver indrejse. Søg ikke på Google, men brug nedenstående webadresse. Der er flere websites, som opkræver betaling for at videresende ESTA-ansøgningen.

    Følgende gælder for en ESTA-ansøgning:

    • BEMÆRK! Angiv altid fornavnet, som står i passet, i ansøgningen, også selvom det ikke er tiltalenavnet.
    • En godkendt ESTA-ansøgning skal udskrives og fremvises ved indcheckning og ved ankomst til USA.
    • En godkendt ESTA-ansøgning giver tilladelse til at rejse til USA, men giver ikke automatisk opholdstilladelse. Opholdstilladelse fås som tidligere hos US Customs and Border Protection ved ankomsten.
    • Navneskifte eller nyt pas kræver en ny ESTA-ansøgning.
    • Ved ændringer i forhold til rejserute og destination kan man opdatere en eksisterende ESTA-ansøgning.
    • I tilfælde af manglende godkendelse af ESTA-ansøgningen skal du i stedet indsende en visumansøgning.
    • ESTA-ansøgninger er forbundet med et gebyr, som betales med kort ved ansøgningen.

    Du finder flere oplysninger om og link til den officielle hjemmeside for ESTA, hvis du trykker her.: ESTA

    Rejsende uden indrejsetilladelse risikerer at nægtes adgang til flyet.

    Vær i øvrigt opmærksom på, at indrejsende i USA efter den 30. september 2004 via stikprøver vil få taget fingeraftryk og foto ved ankomsten til USA.
     

    SFPD

    Informationerne sendes automatisk til flyselskabet, når du gennemfører din bestilling på vores hjemmeside. Det er information om alle navne iht. passet, køn og fødselsdata. Du behøver ikke at kontakte Rejsefeber eller flyselskabet om dette før din afrejse. Oplysningerne, som du angiver på vores hjemmeside i forbindelse med din bestilling, skal stemme overens med dem, der står i passet.


    APIS information

    Hvis man skal rejse til/fra/via/indenrigs i USA, skal man angive en række oplysninger, som skal afleveres til flyselskabet før afrejse. Siden 8. marts 2012 gælder dette også for de, der flyver gennem amerikansk luftrum (uden at lande i USA).

    Informationspligt:
    • Køn
    • Efternavn, fornavn 
    • Den rejsendes hjemland, nationalitet
    • Fødselsdata
    • Pasoplysninger
    • Afrejse- og ankomstlufthavn
    • Information om eventuel transit, hvis rejsen fortsætter med fly i USA eller videre til et andet land.
    • Den rejsendes første adresse under opholdet i USA (gade, nummer, postnummer, by, delstat eller komplet hoteladresse).
    • Navn og adresse på biludlejningsselskabet, hvis rejsen fortsætter med udlejningsbil (og du ikke har booket hotel).
    • Navn på krydstogtskib, rederi og udrejsehavn, hvis rejsen fortsætter på et krydstogt.

    I visse tilfælde kan du også give denne information direkte på flyselskabets hjemmeside. Hvis du har brug for hjælp med at informere flyselskabet om disse APIS-oplysninger, kan du kontakte os og få personlig service. Send spørgsmål til ordrer@rejsefeber.com.

  • Hvilke regler gælder der for rejser til eller via Canada?

    Ved rejser til/fra Canada og ved mellemlanding i Canada skal flyselskabet og toldmyndighederne bruge følgende oplysninger:

    1 – eTA (Electronic Travel Authorization)
    2 – SFPD (Secure Flight Passenger Data)


    Electronic Travel Authorization (eTA) - Canada

    Indrejsetilladelse for danske statsborgere skal nu søges elektronisk via en webside. Ansøgningen via websiden skal foretages af den rejsende i god tid før afrejsen (senest 72 timer inden afrejse). Svar på en ansøgning via webside kan ses der inden for 72 timer efter, at ansøgningen er indsendt. eTA-godkendelsen er elektronisk tilknyttet dit pas, og gyldighedstiden er fem år, eller indtil passet udløber, afhængigt af hvad der kommer først.

    Bemærk, at der opkræves et gebyr, og at denne udgift betales direkte med kort i forbindelse med selve ansøgningen.

    Linket finder du her: Visa 


    SFPD

    De amerikanske transportmyndigheder (TSA) kræver siden 8. marts 2012, at flyselskaber, som flyver gennem amerikansk luftrum uden at lande i USA, skal indsende oplysninger om passagererne på samme måde, som for dem, der flyver til USA.

    Informationerne sendes automatisk til flyselskabet, når du gennemfører din bestilling på vores hjemmeside. Det er information om alle navne iht. passet, køn og fødselsdata. Du behøver ikke at kontakte Rejsefeber eller flyselskabet om dette før din afrejse. Oplysningerne, som du angiver på vores hjemmeside i forbindelse med din bestilling, skal stemme overens med dem, der står i passet.

  • Behøver jeg nogen vaccination?

    Inden du rejser ud i verden, er det en god idé at undersøge eventuelle sundhedsmæssige risici på rejsemålet, og om vaccination i givet fald er nødvendig. Kontakt din læge eller et vaccinationscenter for yderligere information.

    Du kan læse mere om sygdomsrisici og vaccinationer ved udlandsrejser og finde oplysninger om vaccinationsklinikker m.v. på Statens Serum Instituts hjemmeside: www.ssi.dk

10 Klimareduktion for flyrejsen
  • Kan jeg klimareducere min flyrejse?

    Rejsefeber vil gerne bidrage til mere bæredygtige rejser. Dette gør vi blandt andet ved at samarbejde med Fly Green Fund, som giver dig mulighed for at reducere dit klimaaftryk i forbindelse med flyrejsen. Når du betaler for flybilletten, kan du tilvælge klimareduktion i prisen, hvilket betyder, at du bidrager til, at flyrejsen kan foretages på bioflybrændstof – og også grønnere. Læs mere her.

11 Øvrigt
  • Hvilke regler gælder der for medicin på rejsen?

    Hvis du bruger medicin (specielt, hvis den klassificeres som narkotika), som skal medbringes på rejsen, anbefaler vi, at du medbringer en lægeerklæring med lægens ordination og gerne en officiel engelsk oversættelse af den. Pak medicinen i håndbagagen!

  • Hvad må jeg tage med gennem tolden?

    På Borger.dk finder du blandt andet regler for indførsel af alkohol og tobak, aktuelle afgifter og information om varer, som du skal have tilladelse til at indføre i Danmark. https://www.borger.dk/transport-trafik-rejser/Udlandsrejser/Toldregler 

    Kontakt det respektive lands ambassade, hvis du har spørgsmål om indførsel af varer til andre lande end Danmark. Husk, at forskellige flyselskaber og andre lande kan have yderligere regler og restriktioner for disse og andre områder. Tjek gerne med dit flyselskab for at få mere information.

  • Hvilke konsekvenser ser udenrigsministeriets rejsevejledninger?

    Her finder du et link til rejsevejledninger fra Danmarks ambassader inkl. Udenrigsministeriets oplysninger om, hvilke lande og områder, man fraråder rejser til netop nu. 

    Udenrigsministeriets rejsevejledninger: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger

    Godt at vide! Når Udenrigsministeriet fraråder rejser, har det økonomiske og juridiske konsekvenser kun for pakke-/charterrejser. Her gælder særskilte regler. Når Udenrigsministeriet har udfærdiget en rejsevejledning, der fraråder udrejse til et bestemt land eller område, kan den rejsende annullere sin rejse uden at miste de penge, som vedkommende har betalt. Hvis Udenrigsministeriet ikke fraråder indrejse, men blot opfordrer til, at man er opmærksom og forsigtig, så er det et generelt råd, som ikke påvirker aftalen mellem den rejsende og rejsearrangøren.

    Udenrigsministeriet – Rejser til udlandet. Læs mere her: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/  

    Danmarks ambassader
    Information om Danmarks ambassader i udlandet finder du på Udenrigsministeriets webside: http://um.dk/da/om-os/kontakt/find-os-i-verden/.

  • Har Rejsefeber stillet rejsegaranti?

    Ja, Rejsefeber har stillet sikkerhed jf. rejsegarantiloven. Rejsegarantien er en økonomisk beskyttelse til rejsende, når rejser bliver aflyst eller afbrudt. Så kan man ansøge om erstatning iht. rejsegarantien.

    Få mere information hos Rejsegarantifonden: www.rejsegarantifonden.dk

  • Rejsefebers aftalevilkår

    Det er vigtigt, at du læser Rejsefebers aftalevilkår – læs mere her.

  • Hvad gør jeg, hvis noget går galt på rejsen?

    Eventuelle reklamationer i løbet af rejsen skal fremføres til leverandøren eller dennes repræsentant på destinationen. Dette skal gøres med det samme, når du opdager problemet, så det kan afhjælpes så hurtigt som muligt. Hvis reklamationen rettes direkte til leverandøren eller dennes repræsentant på destinationen, bør du sikre dig, at du får en kvittering på, at du har reklameret til dem direkte. Kvitteringen kan være nødvendig, hvis reklamationen ikke kan afhjælpes på destinationen, og du eventuelt vil ansøge om kompensation igen efterfølgende. Hvis der ikke er reklameret på destinationen, er det meget svært at gennemføre den på et senere tidspunkt.


    Problemer med hotellet
    I første omgang henviser vi dig til hotellets reception, hvor du skal påtale manglerne. Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte os, så snart du kan, på ordrer@rejsefeber.com.

    Hvis du kun har købt hotel via vores webside, skal du kontakte vores partner hotels.com på telefonnummer 43 31 47 03. Du finder al information, du har brug for, på din hotelvoucher. Bemærk, at kundeservicen er på engelsk.


    Problemer med bagage
    Som formidlere af rejsetjenester kan vi desværre ikke hjælpe med mistet eller forsinket bagage.

    Er bagagen beskadiget eller dukker den ikke op ved ankomsten til rejsemålet eller ved hjemkomsten, skal dette anmeldes til flyselskabet på stedet. Herefter foretages en PIR (Property Irregularity Report), som bruges i forbindelse med en eventuel international eftersøgning af bagagen eller som dokumentation for skadens omfang i forbindelse med en forsikringssag. Bemærk, at det er den rejsendes eget ansvar, at en sådan rapport bliver udfærdiget.

    Har du ikke købt en rejseforsikring, henvises til din indboforsikring.

    Det er også muligt at rette erstatningskrav direkte til flyselskabet (henvendelse skal ske til de respektive flyselskabers kundeservice).

    Ofte indgår der en forsikring for skadet eller mistet bagage via VISA eller MasterCard, hvis du har betalt rejsen med et af disse kort. Anmeldelse og eventuel erstatning sker i dette tilfælde direkte hos kortselskabet.
     

    Reklamation
    Hvis du alligevel vil indsende en reklamation, skal du udfylde denne formular. Reklamationsformular

NB!

Hvis du bestiller to enkeltbilletter, skal du være opmærksom på, at hvis den ene flyvning af en eller anden grund ikke gennemføres som planlagt, afbestilles/ændres den anden flyvning ikke automatisk. Du skal selv ændre billetten! Hvis billetten ikke kan ændres, hæfter du selv for det tabte beløb.